Spillemand

Spillemanden fra Kalundborg

Jeg begyndte at spille harmonika i 1980.


Jeg startede til undervisning i Kalundborg kommunale musiskskole i 1981. Min første lærer var Paul Vegas. han var egentlig banjospiller, men kunne også lærer fra sig på harmonika.


Efter 3 år i musikskolen blev det tid til nye udfordringer og jeg fik en privatlærer, Jan Jensen. Han var en dygtig musiker og havde på daværende tidspunkt en musikhandel i Kalundborg. Der tilbragte jeg meget tid efter skole. Jeg fik lov at spille på de forskellige harmonikaer og el-orgler han havde i butikken.


Mine forældre gik meget op i folkedans, og som følge deraf, blev jeg introduceret til den danske spillemandsmusik ret tidligt i min karriere med harmonikaen. I 1983 var jeg med mine forældre til mit første landsstævne for folkedans. Her fik jeg min første "358 danske folkedansemelodier" og der var et par spillemænd på campingpladsen som lærte mig de første numre. Så man kan sige jeg faldt i gryden, som barn. Jeg kom med til mange Legestuer (folkedanserbal) i forsamlingshusene i det meste af Vestsjælland, og fik lov at spille sammen med de gamle spillemænd.


Siden midten af 1980érne har jeg spillet til foreningsfolkedans 1-2 gange om ugen og indtil omkring 2005 spillet i spillemandsgruppen, v/ Ole bonde, i Kalundborg harmonikaklub, hvor repertoiret spændte bredt fra nordisk folkemusik over gamle revyviser til dansktop og evergreens.

Bjarne Grue Knudsen  -  Tlf. +45 2126 1514  - bgk@live.dk

kontakt:


Bjarne Grue


Tlf. +45 2126 1514


bgk@live.dk

Sociale medier

(klik på logo)